Get Adobe Flash player

Grøn og med stil

- Vi var enige om, at Bysteds forslag lever bedst op til vores krav om på en enkel, stilren, og let genkendelig måde at kommunikere Viborg Kommunes identitet. Samtidig vejede det tungt, at Bysteds version af myndighedslogoet bevarer en helt tydelig reference til det historiske byvåben og samtidig har fået et mere enkelt, tidssvarende og alligevel langtidsholdbart udtryk. Sådan skrev Viborg Kommune skrev i sin pressemeddelelse om den nye visuelle identitet.

Grundelementerne i det nye design er et myndighedslogo og et markedsføringslogo. Den gennemgående farve i designet er grøn ligesom farven på den nye kommunes vision.

- I sammenlægningsudvalget besluttede vi tidligere i år, at visionen skulle have farven grøn, fordi det sender signaler om miljø, natur, sundhed og livsglæde, fortæller Johannes Stensgaard, formand for sammenlægningsudvalget, som derfor finder det naturligt, at den grønne farve spiller en hovedrolle i det nye design.

Myndighedslogoet er en nyfortolkning af den nuværende Viborg Kommunes byvåben. Inspirationen er hentet i Viborgs gamle segl fra midten af 1300-tallet, og der er lagt vægt på at fremhæve de to togaklædte figurer i ligeværdig samtale. De kan ses som symbol for Viborg Kommunes vilje til samspil og dialog med borgerne.

Ud over myndighedslogoet har kommunen også fået et markedsføringslogo, som skal bruges i mere kommercielle sammenhænge. De tre ringe i logoet relaterer sig både til Viborg Kommunes geografiske placering og indre struktur samt til visionen, som bærer overskriften ”Vilje, vækst og velfærd”. De tre ringe i logoet er et symbol på den nye kommune som geografisk midtpunkt og kraftcenter i Jylland, hvorfra energi, effektivitet og kvalitet strømmer ud. I dette kraftcenter er Viborg by det naturlige midtpunkt, der omgives af stærke og velforankrede lokalsamfund med selvstændige identiteter.

Sammenlægningsudvalget for Viborg Kommune valgte i 2006 Bysted som vinder af udbudet om grafisk identitet for den nye kommune.

 

ARRANGEMENTER

Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.

Highslide