Get Adobe Flash player

Viden om demens til professionelle og pårørende

Som en del af projektet Danish Alzheimer Intervention Study (DAISY) har Servicestyrelsen og Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet arbejdet på at styrke uddannelse, rådgivning og støtte til demente og deres pårørende. Bysted har hjulpet med at formidle demensviden til både fagfolk og pårørende samt udviklet redskaber, der kunne hjælpe fagfolkene i deres kommunikation og kontakt med demente og pårørende.

Undersøgelser peger på, at grundig uddannelse, rådgivning og støtte straks efter diagnosen kan reducere belastningen og risikoen for depression hos den pårørende, som ellers er en hyppig afledt konsekvens af demens. Formidlingen af viden fra forskningen er dog nødt til at være vidt forskellig til hhv. fagfolk (læger og demenskoordinatorer) og til de demente og pårørende selv. Samtidig er det vigtigt, at viden og information til pårørende let og hurtigt kan opdateres, da regler, tilskudsmuligheder mm. løbende ændres.

Gennem trykte og elektroniske nyhedsbreve, rapporter og anden løbende kommunikation til fagfolk i hele Danmark har kampagnen gennem en flerårig periode holdt læger m.fl. opdaterede om de seneste resultater fra DAISY-forskningen. Samtidig er de traditionelle fysiske håndbøger blevet udskiftet med elektroniske opslagsværker (demensguiden) og grundigt gennemskrevet i tre forskellige udgaver: til fagfolk, til pårørende og til demente. De elektroniske opslagsværker indeholder desuden en funktion, så f.eks. læger med få klik kunne udvælge og sammensætte information om de emner, som er relevante for den enkelte patient/pårørende, efterhånden som vedkommendes sygdomsforløb udvikler sig.

Bysted udviklede i samarbejde med Servicestyrelsen både strategien for indsatsen samt materialerne (tekstredigering og design).

 

ARRANGEMENTER

Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.

Highslide