Get Adobe Flash player

Talerør for hjemløse

De hjemløses organisation SAND havde brug for en visuel identitet, der afspejler deres målgruppe og det menneskesyn, organisationen arbejder ud fra. De bad derfor Bysted udvikle en ny visuel identitet samt website og nyhedsbrev.

Det var vigtigt for SAND at møde sin målgruppe på ligeværdig vis og at give plads til at fortælle de positive historier. Derfor lagde Bysted vægt på at udarbejde et lyst og let design, der udstråler finurlighed og menneskelighed.

Grundelementerne i det nye design er et logo og et femte element, ”den lille, hjemløse mand”. Logoet er en videreudvikling af SAND’s tidligere logo, en mælkebøtte, der bryder op gennem asfalten – en symbolik, som SAND i forvejen var meget glade for. Med sit Storm P.’ske udtryk er ”den lille mand” ligeledes en vigtig del af SAND’s identitet. Han er en videreudvikling af en tidligere figur, som Bysted har animeret i fem versioner til website og nyhedsbrev.

Grundfarven i SAND’s nye farvepalet er den spirende og livsglade grønne, mens logoet findes i flere farvevarianter til de forskellige udvalg under SAND.

Udviklingen af design, web og nyhedsbrev er foregået i tæt dialog mellem Bysted og de hjemløse, sådan at SAND’s kommunikation sker på de hjemløses præmisser og med udgangspunkt i deres virkelighed.

Bysted layouter løbende SAND’s nyhedsbrev til nuværende og tidligere hjemløse. Det udkommer en gang om måneden og ligger bl.a. rundt om på landets bo– og væresteder.

 

ARRANGEMENTER

Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.

Highslide