Get Adobe Flash player

Meget mere magasin til Realdania

Realdanias årsmagasin 2008 har fået endnu mere magasin-look end tidligere. Det nye magasin bygger på temaet ”liv, der leves i og imellem husene”, og designet understøtter temaet med et mix af fotos og illustrationer, som skaber balance mellem Realdanias konkrete projekter og mere generelle indsatser.

Der er skruet op for designets magasin-stil med forskellige virkemidler. Forsiden viser forskellige fotos fra udvalgte projekter sammen med korte tekstuddrag fra flere af magasinets artikler. Indholdsfortegnelsen inddeler magasinet i dele som interview, filantropi, investeringer mv., hvilket givet et godt overblik.

Billedtekster ligger lag på lag, tæt koblet med foto/illustration i et transparent felt, og faktabokse er placeret i et farvet bånd. Citater er gjort til en del af teksten, som sammen med den nye og anderledes skriftsnit af Realdanias skrift Univers, er med til at understøtte magasinudtrykket. For variationens skyld bruges der til udvalgte artikler også andre typografier.

Magasinet er bygget over følgende designmæssige elementer: Store fotos med rundede hjørner til de konkrete projekter, og illustrationer, der inden for samme koncept, bevæger sig fra at være meget figurative til at være mere abstrakte. Illustrationerne skaber samtidig en rød tråd tilbage til sidste års rapport og årsmagasin.

Realdania har valgt at følge årsmagasinet op med et engelsk mini-magasin, som er en forkortet udgave af det danske magasin. Det danske årsmagasin komplementerer samtidig Realdanias årsrapport, der i modspil til magasinet, er holdt i en enkel, stram designstil, der følger Realdanias overordnede design og ligger i direkte forlængelse af den øvrige corporate kommunikation. Der er anvendt meget enkle skilleblade, uden illustrationer, i en blå corporate farve, som passer til tabeller og regnskab, som vises i svagt tonet lyseblå.

Realdanias årsmagasin og årsrapport er et godt eksempel på spændvidden mellem en årsrapport og et tilhørende magasin, hvor et meget corporate udtryk får modspil af en grafisk, let magasinstil.

 

ARRANGEMENTER

Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.

Highslide