Get Adobe Flash player

Ledelsens Dag: terningerne blev kastet

Bysted har gennem flere år hjulpet Ledernes Hovedorganisation med koncept og markedsføring af konferencen Ledelsens Dag. En konference for ledere på alle niveauer, hvor deltagerne får inspiration og motivation til lederjobbet.

Ledelsens dag byder på debat, erfaringsudveksling, Ledelsesprisen og en række spændende workshops. I 2008 udviklede Bysted det overordnede design, elementer til markedsføring af eventen samt dele til selve standen. Ledelsens Dag 2008 fandt sted den 28. november.

Designet
Lederne ønskede en friskhed i designet, som samtidig signalerede, at en moderne organisation med seriøse værdier stod bag. Det overordnede design blev holdt i farverne pink og brun, og fotosiden havde mennesker i fokus. Samtidig blev der udviklet et konferencelogo specifikt for årets konference.

Markedsføring
Designet blev udrullet på en lang række elementer, der skulle markedsføre eventen: Forhåndstilmeldingsbrochure, stort og lille konferenceprogram, e-mailskabelon, brevpapir og annoncer til diverse medier. Derudover blev der produceret forskellige dele, som skulle bruges på selve dagen: personligt program til den enkelte deltager og diverse skilte.

Standen
Endelig stod Bysted bag dele af standmaterialet til Ledernes egen stand under konferencen. Årets tema for standen var casino, og på standen kunne besøgende spille casino og prøve lykken ved rouletten. Bysted designede bannere til standen samt elementer til casinotemaet.

Samlet set en event, hvor Bysted har været med hele vejen rundt om eventen – fra det overordnede design til udfoldelse af en lang række markedsføringsaktiviteter og standmateriale.

 

ARRANGEMENTER

Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.

Highslide