Get Adobe Flash player

Hedensted: En rigtig frynsekommune

Både billedlig og bogstavelig talt smed Hedensted Kommune de ringbindstykke manualer ud, da kommunen introducerede en ny værdibaseret personalepolitik med langt større frihed og større ansvar til den enkelte leder.

Med Bysted som partner blev budskabet spredt på utraditionel vis. Med udgangspunkt i virkelige begivenheder blev der produceret 10 små noveller, som hver især indeholdt personalepolitiske dilemmaer. Historierne blev et omdrejningspunkt i den interne kommunikation. Bysted producerede en generel avis til samtlige medarbejdere og leverede et power-point oplæg, hvor den enkelte leder med udgangspunkt i historierne kunne få diskussionen i gang på arbejdspladsen.

Udgangspunktet var, at det skulle være en reel og levende debat. I sidste ende er det medarbejdersnakken i frokoststuerne og henover kaffekopperne, som er helt afgørende, derfor virker propaganda ikke.

Den interne kommunikation er et helt afgørende fundament i Employer Branding – men det er ikke nødvendigvis nok. Budskabet om Hedensted Kommune som ”Din attraktive arbejdsplads”, skulle også sælges ekstern. Her var Bysted behjælpelig. Alle ledere i kommunen blev medietrænet, lige som Bysted bistod med at placere historie i medier, heriblandt TV-Avisen, som med positive medarbejdere udnævnte Hedensted til Danmarks frynse kommune nr. 1.

 

ARRANGEMENTER

Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.

Highslide