
Den nye fynske storkommune Faaborg-Midtfyn Kommune har fra starte haft store ambitioner, men samtidig ønsket at signalere det solide historiske fundament som Faaborg-Midtfyn er bygget på.
Bysted udarbejdede forud for kommunefusionen i en tæt dialog med kommunens politikere, den nye visuelle identitet. Bysted har gentegnet byvåben og udviklet en samlet designmanual samt stået for det nye webdesign.
Resultatet er en helt ny visuel identitet i et stilrent og tidssvarende udtryk.
Det er den gamle Faaborg Kommunes byvåben, der har været udgangspunkt for det nye design. Det rentegnede byvåben er stadig klassisk, men det er blevet mere enkelt og tidssvarende i sit udtryk.
Byvåbnet er blevet rentegnet for at forbedre kvaliteten og for at kunne leve op til nutidens krav om anvendelse på elektroniske medier m.v. Den moderniserede udgave er meget tro mod udgangspunktet, som i sin nuværende form stammer fra 1938.
”Jeg synes, at vi har fået et meget flot og enkelt byvåben, som er lavet med dyb respekt for Faaborg Kommunes byvåben” siger Bo Andersen, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Om projektet
Medarbejdere
ARRANGEMENTER
Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.