
Bysted hjalp Erhvervs- og Byggestyrelsen med udarbejdelsen og gennemførelsen af en kampagne om V-dage for eksisterende og potentielle iværksættere med henblik på at informere om disses muligheder i forbindelse med opstart og udvikling af egen virksomhed eller ideer.
I udviklingsprocessen for kampagnen blev inddraget de mange aktører, som var med til at stable landets hidtil største iværksætterbegivenhed på benene.
Kampagnen fik sin egen visuelle identitet under titlen ”V-dage – vækst, viden og vejledning”, og den omfattede både kampagneavis, website, annoncering, filmspot, PR og diverse program- og invitationsskabeloner, og direct mail via aktørernes netværk var en vigtig indgang til målgruppen.
Opgaven var at udvikle en kampagne målrettet iværksættere og vækstvirksomheder for at fortælle om årets V-dag arrangeret i et samarbejde mellem landets relativt nyetablerede Væksthuse, de lokale erhvervsvejledninger samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. V-dagene var det hidtil største arrangement med masser af events og aktiviteter landet over – i alt over 70 arrangementer – med det formål at oplyse og vejlede om de rådgivningsmuligheder, danske iværksættere har, både når de vil etablere sig og vækste/udvikle eksisterende virksomhed.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har i samarbejde med Væksthusene og DEF udviklet et omfattende V-dage program, som skulle markedsføres med hjælp fra Bysted i form af en kampagne. Formålet med kampagnen er at give Danmarks iværksættere og vækstvirksomheder viden og information dels om Væksthusene og DEF, disses arbejde og anvendelighed samt at oplyse om og engagere til deltagelse på V-dagene, som afholdtes i uge 48 2007 landet rundt under en fælles visuel identitet og et fælles navn.
Navnet V-dage udsprang af netop V-dagenes formål – at gøre iværksættere opmærksomme på, hvilke muligheder de har indenfor vækst, viden og vejledning. Dette, ved opfordrende og vedkommende at spørge ind til om der er ”tjek på” forskellige områder indenfor iværksætteri. Dermed blev V’et formet som et flueben, der netop associerer til aftjekning.
Navnet blev udviklet i et samarbejde mellem Bysted, EBST og de mange øvrige aktører omkring udviklingen og implementeringen af V-dagene.
Bysted har i øvrigt hjulpet med al design af den visuelle identitet for V-dage indeholdende bl.a. website, kampagneavis, programskabeloner, invitationer mv. samt hjulpet med den overordnede PR-strategi og kommunikationsrådgivning i 2/2 den forbindelse. Kampagnen involverer desuden filmspot og annoncering, hvortil
Bysted stod for den landsdækkende annoncering, mens der til den regionale og lokale annoncering blev udviklet skabeloner af Bysted til brug for de lokale erhvervsvejledninger og Væksthusene, som kunne imødekomme disses meget forskellige behov.
Grundet valgkampen, som blev indledt efter planlægningen af V-dage, var bevågenheden omkring kampagnen ikke helt så stor som ønsket. Dog var der en rimelig bevågenhed hos de forskellige – primært regionale – medier i forbindelse
med V-dagene, som både gjaldt før, under og efter V-dagene med længere positivt stemte artikler overfor V-dagene, arrangementerne og arrangørerne bag.
Til gengæld har kampagnewebsitet haft en stor succes, og det kan konstateres, at der har været et stort antal besøgende på relativt kort tid, og at der samtidig har været mange sidevisninger på websitet. Dermed må websitet siges at have
en stor succes og vigtig faktor i målgruppens informationssøgning.
Om projektet
Medarbejdere
Kompetencer
Flere cases
Placeholder
Placeholder
ARRANGEMENTER
Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.