
Bysted samarbejdede med Electrolux Laundry Systems (ELS) i perioden 2003-2006. Bysted udviklede sammen med ELS’ Central Marketing en ny, samlet visuel identitet, som profilerede ELS entydigt og med gennemslagskraft, og som afspejlede virksomhedens værdier.
Løsningen var en række praktiske værktøjer, der blev anvendt til marketingaktiviteter over hele kloden. På nettet havde marketingansvarlige verden over adgang til en online designguide med designretningslinier, eksempler, fotoserie til gratis brug, skabeloner og grafiske filer parat til brug. Online guiden sikrede, at alle de 23 kontorer verden over havde adgang til de nyeste og bedst fungerende marketingværktøjer. Designet blev i 2006 afviklet, da Electrolux og samtlige datterselskaber fik samme visuelle brand.
Ud over online guiden blev der også produceret en trykt designguide, en profilbrochure og en Flash præsentation til at promovere det nye design og værktøjerne internt i virksomheden. Alle materialer blev udarbejdet på engelsk, der er fællessprog i virksomheden.
Efterfølgende blev det interne nyhedsbrev Panorama introduceret, hvor Bysted både stod for design og for sparring vedr. indhold samt produktion af artikler.
Om projektet
Medarbejdere
Kompetencer
ARRANGEMENTER
Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.