Get Adobe Flash player

Mere åbenhed – mindre myndighed.

En større forandring af Det Kriminalpræventive Råd betød, at den visuelle identitet måtte genovervejes. Bysted gennemførte en designproces i samarbejde med rådets medlemmer og medarbejdere, og denne dialog gav retningen for et nyt logo og visuel identitet. Designet skulle signalere energi, samarbejde og handlekraft.

Da Rådet henvendte sig til Bysted, var det for at få hjælp til at udvikle en visuel identitet, som er mere i tråd med organisationen, som den har udviklet sig. Det gamle logo var blevet utidssvarende og passede ikke til rådets værdigrundlag. Det myndighedsprægede signal skulle erstattes af et mere åbent og imødekommende udtryk. Signalet skulle være handlekraft og energi.

Udfordringen var at udvikle et design, som hele organisationen kunne tilslutte sig, og som ville have bred appel i befolkningen. En fornyet identitet skulle samtidig bidrage til den forandringsproces, som var sat i gang i Rådet.

Målet med det nye logo og visuelle identitet var at skabe gennemslagskraft og genkendelighed i alle aktiviteter fra rådet. Den visuelle identitet var samtidig et middel til at binde organisationen sammen med et fælles udtryk, som er et tegn på ”nye tider”.

Med udgangspunkt i rådets nye mission og vision valgte Bysted at afholde to workshops med rådets medlemmer og medarbejdere. Ved at inddrage organisationen aktivt i diskussionen af rådets ”udseende” var grunden lagt for en bred accept af den nye profil. På de afholdte workshops blev det diskuteret, hvilket signal der var det vigtigste at få udbredt. Rådets særkende blev klarlagt, og et svært håndterligt emne som ”profil” blev gjort konkret og håndgribeligt med nogle forskellige øvelser.

Ud fra de afholdte workshops udarbejdede Bysted to designforslag, hvoraf det ene nu bruges på alle rådets kommunikationsaktiviteter.

Rådets myndige blå logo er erstattet af et rundt, grønt logo, som signalerer energi, samarbejde og handlekraft. Der har været stor opbakning til profilskiftet i organisationen.

”Samarbejdet med Bysted har gjort det klart for os, hvor vigtig selve inddragelsesprocessen er. Det er ikke kun resultatet, der tæller, når man skal have nyt logo”, siger sekretariatschef Anna Karina Nickelsen.

 

ARRANGEMENTER

Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.

Highslide