
Bysted har i 2009 hjulpet Det Kriminalpræventive Råd med at udvikle et nyt ekstranet gennem en brugerinvolverende og fleksibel proces.
Det Kriminalpræventive Råd har en bred medlemsskare – fra butikskæder til politichefen, og strategien for organisationen er, at medlemmerne i højere grad skal bruge hinandens kompetencer.
Imidlertid har medlemmerne ikke megen kontakt i det daglige, og det var oplagt at man kunne bruge digital kommunikation til at skabe mere dialog. Imidlertid vidste vi også, at det ville være op af bakke for medlemmerne, der har en travl hverdag.
Med social software som et ekstranet, er det essentielt at man designer med udgangspunkt i brugernes oplevede behov. Ellers får man dem aldrig til at benytte systemet. Det vil man normalt gøre med en brugerundersøgelse, men vi vurderede imidlertid at nok så mange fokusgrupper og etnografiske undersøgelser ikke kunne vise, hvordan brugerne ville agere på ekstranettet. For de vidste det simpelthen ikke – de havde ingen referenceramme til at bruge sådan et ekstranet.
I stedet for at lave en traditionel brugerundersøgelse satte vi derfor et enkelt og fleksibelt Open Source-system op og kørte en testfase, for at se, om medlemmerne overhovedet ville bruge et ekstranet. Det ville de – men der var også mange svagheder ved det gratis system, først og fremmest at der var alt for mange funktionaliteter, der hæmmede brugervenligheden.
På baggrund af den megen viden vi fik gennem denne foranalyse, kunne vi hurtigt og fleksibelt designe og implementere et ekstranet, der passede til Det Kriminalpræventive Råds behov. Resultatet af den alternative tilgang har været større viden om brugernes reelle behov og en løsning, der fungerer på brugernes egentlige præmisser. Med et lavt budget.
Om projektet
Medarbejdere
Kompetencer
ARRANGEMENTER
Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.