Get Adobe Flash player

Brugervenlighed, effektive arbejdsgange og et moderne udtryk

"Den skal være nem at bruge."

Sådan blev opgaven defineret, da Bysted blev bedt om at lave en ny hjemmeside til Danske Havne. Hensigten var, at gøre det nemt både for medarbejderne og brugerne at benytte hjemmesiden. Hjemmesiden skulle gøres til den centrale kommunikationskanal for medlemshavne, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Bysted har i en lang periode løst forskellige kommunikationsopgaver for Danske Havne, og i forlængelse af de øvrige opgaver blev det tydeligt, at der var behov for en revidering af Danske Havnes hjemmeside. Ønsket var at lave et hjemmesidedesign, som er trendsættende inden for branchen. Opgaven lød på at forbedre den eksisterende hjemmeside, så brugerne hjælpes bedre igennem samtidig med, at de interne procedurer omkring opdateringer forenkles.

Bysted og Danske Havne kom hurtigt frem til fire ønsker til hjemmesiden:

- Den skal være let at arbejde med internt i virksomheden
- Den skal kunne effektivisere arbejdsgange
- Den skal være nem at bruge
- Den skal have et moderne udtryk

Målet med den nye hjemmeside er, at gøre den til Danske Havnes centrale kommunikationskanal. Det skal være stedet, hvor samarbejdspartnere, medlemshavnene og sekretariatet finder alle væsentlige oplysninger.

I samarbejde med kunden lavede Bysted en oversigt over, hvilke forbedringer der kunne opfylde de fire ønsker.

På de interne linjer var der bl.a. tale om disse funktioner:
- Nyt CMS-system, så medarbejderne let kunne lægge oplysninger på hjemmesiden. Målsætningen var, at det er lige så let at lægge en historie på hjemmesiden, som at skrive i et Word-dokument. Det skulle kunne ske i én arbejdsgang.
- Overskuelige arkivfunktioner, så redaktørerne fik bedre overblik over indholdet, og hvor de skulle gemme dokumenterne.

For brugerne er der disse synlige forbedringer:
- Gennemarbejdet menustruktur, så oplysningerne er nemme at finde.
- Hjemmesiden er omdrejningspunktet for informationer fra Danske Havne. Det er her, kommunikationen finder sted.

 

ARRANGEMENTER

Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.

Highslide