Get Adobe Flash player

Nødhjælp til netværket

Netværket af frivillige er nerven i Dansk Flygtningehjælps arbejde, og organisationen ønsker at binde de frivillige tættere på organisationen med en forbedret kommunikation. Bysted har undersøgt, hvordan organisationens kommunikation fungerer og har på den baggrund givet en række anbefalinger til, hvordan en styrket kommunikationsindsats kan give ny energi til netværket.

Flere end 3.500 frivillige arbejder i Dansk Flygtningehjælp for at skabe en bedre fremtid for flygtninge. Kommunikationen med de frivillige er afgørende for, om alle netværkets ressourcer sættes i spil i en god sags tjeneste.

Men er de frivillige tilfredse med kommunikationen fra Dansk Flygtningehjælp, og hvor kan der i givet fald ske forbedringer? Disse centrale spørgsmål var udgangspunktet for to kvantitative interviewundersøgelser, som Bysted lavede for organisationen. Undersøgelserne har dannet grundlag for en øst og en vest fokusgruppe med deltagelse af frivillige fra Flygtningehjælpen. På baggrund af interviewundersøgelserne og fokusgrupperne kom Bysted med anbefalinger til Dansk Flygtningehjælp om, hvordan kommunikationen kan optimeres.

En forbedret kommunikation med de frivillige har bl.a. disse mål:
- At knytte de frivillige tættere på organisationen
- At udnytte de frivilliges ressourcer bedre
- At inddrage de frivillige i flere forskellige opgaver.

Bysted udviklede et idékatalog med forslag til, hvordan de forskellige kommunikationskanaler fra Dansk Flygtningehjælp til de frivillige kunne bruges mere effektivt.

Bysteds anbefalinger er videregivet til Dansk Flygtningehjælp, som herefter har taget stilling til de forskellige ændringsforslag.

 

ARRANGEMENTER

Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.

Highslide