Get Adobe Flash player

Inspirerende bygningskultur med høj grad af Web 2.0

Bygningskultur Danmark er paraplyorganisation for 31 foreninger, brancher, fonde og institutioner, der arbejder med bevaring og udvikling af den danske bygningskultur.
Bysted står bag udviklingen af en ny, ambitiøs portal med fokus på bygningskultur.

”Ambitionen med portalen er, at den skal være et levende forum, som ud over gratis rådgivning og guides om bygningskultur hele tiden sætter spot på nye emner med temaartikler og indlæg fra de mest indsigtsfulde og engagerede eksperter på området. Portalen er således et vigtigt redskab i vores bestræbelser på at gøre bygningskulturen til en folkesag,” siger Birthe Iuel, præsident for Bygningskultur Danmark.

Med det nye website er ambitionerne sat højt. Målet er et levende, inspirerende site, hvor brugerne ikke blot er tilskuere, men i lige så høj grad bidrager aktivt til indhold, debat, ruter, lokaliteter og profiler.

Bysted har bistået med informationsarkitektur, lavet design og implementeret siden i GlobalSite. I tråd med ambitionen om et moderne, lyst og inspirerende udtryk, har Bysted i stor udstrækning benyttet billeder i designet. Med brugen af billeder i bl.a. baggrunden kommer brugeren helt tæt på bygningskulturen.

Bygningskultur handler om fysiske lokaliteter – geografiske placeringer. Derfor er websitet opbygget omkring Googles og Microsofts digitale kort. Brugeren har mulighed for at dele sine favoritsteder og -ruter med andre interesserede, der vil debattere og læse om bygningskultur. Som noget helt nyt er Googlekortet blevet kombineret med Microsofts skråfoto-teknologi, der gør, at man via siden opnår en helt speciel oplevelse af at komme helt tæt på og rundt om de bygninger, der bliver omtalt på siden.

Rammen er sat for, at Bygningskultur Danmark kan tilbyde sine medlemmer ny viden, interessante arrangementer og oplevelser, der alle har bygningskulturen som omdrejningspunkt. Den nye hjemmeside kan nu skabe grundlaget for at skabe relevant politisk debat om sager rejst af medlemmer og af almentinteresserede.

 

ARRANGEMENTER

Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.

Highslide