
Når Danmarks samlede beredskab i de kommende år skal indføre et nyt landsdækkende radiosystem, der skal sikre, at beredskabets mange aktører fremover vil kunne tale sammen over samme system og samme netværk, er det ikke kun en omfattende teknisk og organisatorisk krævende opgave. Det er også en kompleks kommunikationsudfordring at formidle projektets betydning og konsekvenser til projektets mange målgrupper, herunder de mange tusind medarbejdere i det danske beredskab.
Bysted er valgt som 3-årig samarbejdspartner for den ansvarlige myndighed, Økonomistyrelsen, og har udviklet væsentlige dele af projektets kommunikationsplatform, herunder målgruppeanalyse, kommunikationsstrategi, samlet visuel identitet, nyhedsbreve og website. Derudover står Bysted for løbende kommunikationsrådgivning og produktion af informationsmaterialer.
Betingelserne er vanskelige, når et komplekst og kritisk projekt bliver gennemført på landsplan. Kommunikation, der tager udgangspunkt i målgruppernes særlige behov, er afgørende for at sikre projektets forankring og succes blandt de kommende brugere i det danske beredskab – samtidig med at projektets hovedidé udtrykkes og kommunikeres konsistent i visuel identitet såvel som i de enkelte informationsmaterialer.
Bysted har udviklet strategi, kommunikationsplan samt slogan og visuel identitet for projektet, der binder indsatsen sammen på tværs af kampagnen.
Det gennemgående grafiske element i identiteten er radiobølgerne, der optræder i logoet og som på en elegant og enkel måde udstråler dynamik og samarbejde.
På baggrund af strategi og visuel identitet har Bysted bl.a. stået for udviklingen af et website, der samler al information om projektet. Bysted har i et tæt og involverende samarbejde med Økonomistyrelsen udviklet strategi, informationsarkitektur og design til hjemmesiden samt dele af hjemmesidens indhold.
Om projektet
Medarbejdere
Kompetencer
ARRANGEMENTER
Kom og mød os og få nogle faglige indspark.
Se hvor og hvornår Bysteds medarbejdere holder kurser og oplæg.